Suns udviklingsplatform Java Platform Enterprise Edition er netop udkommet i version 6, der byder på en række forbedringer og nyheder.
Den nye version er blevet til på baggrund af feedback fra Java Community Process (JCP), der er en samling af flere forskellige virksomheder såsom Apache, Caucho, Eclipse, Fujitsu, Google, HP, IBM, Oracle, Red Hat og SAP AG samt flere enkeltpersoner.
Denne feedback har blandt andet ført til introduktionen af profiler, så det er nemmere for udviklere at lave en given applikation afhængig af, hvad den skal bruges til. F.eks. er der en letvægts-web-profil, hvor der er fokus på at lave web-applikationer, der ikke kræver al funktionaliteten i EE-platformen.
Du kan læse meget mere om Java EE på denne side, ligesom du kan hente udviklingsværktøjerne gratis ved at følge dette link.