I USA kunne læsere af New York Times for nyligt læse, hvordan forsangeren for bandet U2, Bono, langede hårdt ud efter internetudbyderne, som han mener, gør for lidt for at forhindre ulovlig kopiering af ophavsretbeskyttet materiale.

Opsangen kommer i en artikel skrevet af Bono selv, hvor han kommer med en top 10-liste over ting, han gerne ser ske i løbet af de næste ti år.

Som nummer to i rækken nævner Bono, at den stadig øgede båndbredde gør det nemmere og nemmere at dele indhold på nettet, og at folk har fået en holdning til, at det skal være gratis.

Internetudbydernes forklaring om, at de blot leverer en “vej”, men ikke kan styre, hvad der bliver fragtet på den, køber Bono ikke. Han mener, at de bør indføre metoder til at detektere det ulovlige materiale og forhindre spredningen. Sker det ikke, mener han, det vil gå ud over især nye kunstnere, der ikke kan leve af indtægter fra koncerter og merchandise.

Kigger man efter rå regnekraft, så kommer man ikke uden om de nyeste GPU’er fra f.eks. AMD og NVIDIA, der har teoretiske ydelser på 1-2 teraflops, langt mere end nuværende CPU’er.

Ikke overraskende findes der flere projekter, som gør det muligt at udnytte GPU’erne til andet end grafiske opgaver, som f.eks. NVIDIAs CUDA-projekt og OpenCL.

Hos DTU (Danmarks Tekniske Universitet) er der nu et nyt projekt undervejs, som har fået navnet GPU Lab. Projektet er netop blevet støttet med 5,4 millioner kroner, der blandt andet skal bruges til at hyre to ph.d.-studerende og en postdoc.

Modsat de andre projekter, vil man i GPU Lab også fokusere på at lave et værktøj, der kan bestemme, om det overhovedet kan betale sig at konvertere et program til at fungere med en GPU.

Giver det mening at konvertere et program til brug med en GPU, så skal GPU Lab gerne ende med at lave en række værktøjer, der kan hjælpe programmører uden de store parallelprogrammeringsevner til at lave programmet.

På nettet støder man konstant på steder, hvor man skal anvende en adgangskode – det være sig lige fra netbanker til sociale netværkstjenester og fora.

I Storbritannien har fimaet CPP kigget nærmere på briternes omgang med deres adgangskoder, og det ser ikke for godt ud.

En meget udbredt sikkerhedsrisiko er at anvende den samme kode til mange forskellige tjenester og tilmed ikke skelne mellem vigtige og mindre vigtige tjenester. Således anvender næsten halvdelen af briterne den samme kode til både netbank, online-butikker og blogs.

Omkring 40 % af de adspurgte indrømmede også, at mindst én anden person kendte til deres kode, typisk en ægtefælle eller kæreste. Selv når et forhold gik i stykker, havde mange ikke fået skiftet deres adgangskode.

Kompleksiteten i adgangskoderne er ofte heller ikke særlig god. 20 % anvender gerne navnet på deres kæledyr som kode, 12 % anvender en dato, og 10 % bruger navnet på et af deres børn.

I kølvandet på attentatforsøget mod Mohammed-tegneren Kurt Westergaard d. 1. januar er SF nu kommet med et nyt udspil til, hvorledes internettet i Danmark skal kontrolleres mht. terrorrelaterede hjemmesider.

Et nyt forslag fra partiet vil nemlig lukke muligheden for at finde hjemmesider med bombemanualer og andre terror-relaterede ting, i samme stil som det nuværende børnepornofilter; desuden skal folk, der alligevel forsøger at søge efter terror på nettet, kunne straffes.

Karina Lorentzen, retsordfører, SF skrev:

Lige som vi ikke lader folk surfe rundt efter børneporno, skal vi heller ikke lade folk surfe rundt efter bombeopskrifter og videoer af halshugninger. Danmark skal ikke være hjemsted for folk, der planlægger terror, og derfor skal vi kunne gribe tidligt ind over for folk, der er i en radikaliseringsproces. Vi skal lukke huller, så vi kan gribe tidligt ind, og et af de huller kunne være at gøre det strafbart at surfe efter og downloade terrorrelateret materiale.

Vi ser mere og mere tv. I året 2009 kom vi op på at øge vores tid foran fjernsynet med 22 minutter, så fik vi rundet 3 timer dagligt.

Tallene stammer fra Gallups løbende målinger, og de viser, at hver enkelt dansker på 3 år og derover ser tv i 3 timer og 9 min. om dagen i gennemsnit. Det er en stigning på 13 % fra år 2008, hvor det var 2 timer og 47 min. pr. dag.

En del af forklaringen til det øgede tv-kiggeri skal sandsynligvis findes i den nye generation af fladskærms-tv, der bliver mere og mere interessante med bedre billede- og lydkvalitet. Indkøbet af et nyt fjernsyn fører ofte også til, at det giver et ekstra fjernsyn i hjemmet i stedet for en udskiftning.

En anden faktor kan være, at antallet af tv-kanaler er vokset, og vi derfor følger med i flere programmer. Finanskrisen vurderes også til at kunne spille ind, idet tv-kiggeri er en forholdsvis billig form for underholdning.

I slutningen af december var der fokus på især én mobiltelefon, Googles kommende Nexus One, der også benævnes som en Google-mobil.

Flere troede ikke på, at Google selv ville lancere en telefon, men det er siden blevet bekræftet gennem flere lækkede dokumenter og skærmbilleder af hjemmesider. Nu har hjemmesiden Engadget opnået det ultimative i jagten på informationer om telefonen, de har fået deres eget test-eksemplar.

Engadget kan bekræfte mange af de spekulationer, der har været fremme. Der er tale om en mobiltelefon lavet af HTC, som indeholder en 1 GHz Snapdragon CPU. Den vil have en berøringsfølsom skærm, ikke multitouch, på 3,7″ samt en opløsning på 480×800 pixels.

Operativsystemet er som tidligere nævnt Android 2.1, der kan boltre sig med 512 MB RAM og 512 MB flashram. Den leveres med et 4 GB micro-SDkort, der kan udvides med op til 32 GB.

Efter at have den i hånden og afprøvet den, mener Engadget, at der er tale om en god telefon, men ikke nogen revolution, der markant vil adskille telefonen fra andre nye Android-telefoner.

Følg linket til kilden for at se billeder af telefonen samt en kort hands-on-video. En komplet gennemgang og test af telefonen vil ifølge Engadget komme inden længe.

Sony har allerede tidligere meldt ud, at deres PS3-konsol vil være klar til at tage imod den igangværende 3D-bølge, når denne engang rammer de private hjem.

Vi skal dog lige klappe hesten i øjeblikket ifølge Sony, eftersom de ikke forventer, at dette sker inden for den nærmeste fremtid.

I en artikel hos BusinessWeek kan en af Sonys topchefer, Mike Fasulo, fortælle, at Sony forventer, at denne teknologi for alvor først vil ramme de private hjem omkring 2012.

En af de umiddelbart største forhindringer for de private hjem i øjeblikket vil ligge i udstyrets pris. Hvis man skal have den fulde 3D-oplevelse i hjemmet kræver det først og fremmest et tv med hurtig opdateringsfrekvens samt de nødvendige kabler til at transportere de krævende 3D-filer. Hvis man ligeledes tilføjer et ordentligt surround-set for at optimere lyden, vil prisen komme op i $4.000, eller oversat til dansk godt 20.000 kr.

Det skulle allerede være muligt at få et første kig på nogle af de produkter, der skal gøre hjemmebiografen fuldblodig 3D, når Sony fremviser 3D-fjernsyn såvel som -afspillere ved Consumer Electronics Show i Las Vegas i denne uge.

Som en del af Kinas store kampagne mod pornografiske hjemmesider er i alt 13.175 hjemmesider med pornografisk indhold for nyligt blevet lukket.

Af de mange hjemmesider blev de 3.015 indberettet, mens 10.160 blev fundet igennem screeninger af China Internet Network Information Center (CNNIC).

Kampagnen er ifølge CNNIC en succes, idet de har kunnet registrere et fald af ulovlige hjemmesider på .CN-domænet fra 25 % til 15 %.

Myndighederne kan desuden oplyse, at antallet af anholdte i 2009 pga. internetporno er vokset med 400 %. Således blev der i det forgangende år foretaget 5.394 arrestationer.

Hyperion, firmaet bag AmigaOS, har startet en webkampagne, der hedder “what is X?”
Kampagnen, der kører på hjemmesiden www.a-eon.com, har intet med OS X at gøre, men er derimod en reklame for noget så sjældent som et nyt Amiga-produkt.

Det er dog ikke helt gennemskueligt, hvad det hele går ud på, og Hyperion benytter da også reklamen til kun at komme med antydninger om, hvad det kan dreje sig om, hvilket har givet brugerne noget at tænke over.

Websitet har siden nytårsaften haft en ny lille gåde eller hentydning til det kommende produkt. Således kunne man i starten finde et billede af et AmigaOS4-vindue med et ikon, der lignede et spørgsmålstegn. Nedenfor stod teksten Enigma.
Amiga-brugere på siden AmigaWorld.net opdagede dog relativt hurtigt, at baggrunden i vinduet indeholdt nogle skjulte tegn, og en smart bruger fandt ud af at dekode dem med Base64.

Så stod der “What is X if not a letter, perhaps an Omen or even better”, en gåde de fleste ikke blev meget klogere af.
Klikkede man på spørgsmålstegnet, kom man videre til en side med beskeden “Looking For next piece of the puzzle?” hvor man kan se, at der kommer en ny gåde hver dag frem til afsløringen.

Diskussionstråden hos AmigaWorld.net er siden eksploderet med tanker om det kommende produkt, der p.t. antages at være nyt hardware, siden et billede af et bundkort dukkede op. De forskellige spor kan ses her: 1, 2, 3, 4, 5.

Intel har valgt at indlede det nye år med lanceringen af ikke mindre end 17 nye processorer, hvoraf de fleste er lavet til det mobile marked.

Der er tale om processorer i Intels Arrandale og Clarkdale familie, hvor førstnævnte er til bærbare computere og sidstnævnte til stationære. For begge Dale-arkitekturer gælder det, at de integrerer en grafikchip direkte i processoren, i samme stil som man så det i Pinetrail-arkitekturen for de nye Atom-processorer. Derudover vil processorerne også være lavet i en 32 nm produktionsproces.

De nye processorer fordeler sig på alle tre Nehalem Core-udgaver. Således vil der komme fem Core i7 processorer, alle i mobile udgaver, otte Core i5 processorer, hvoraf fire er mobile-udgaver og fire er til stationære computere. I Core i3-serien kommer der fire nye processorer, to til hver platform.

Sammen med de mange processorer introducerer Intel også syv nye chipsæt, fire til bærbare computere og tre til stationære, samt tre nye trådløse løsninger til bærbare.

Fælles for alle processorer er, at der er tale om dual-kerne CPU’er, som alle gør brug af Intels TurboBoost-teknologi, der kraftigt kan øge hastigheden på den ene kerne, hvis den anden ikke benyttes. For alle de mobile-processorer gælder det desuden, at også grafikchippen understøtter dynamisk valg af hastighed.

Ved at integrere en grafikchip direkte i CPU’en opnår Intel en reduktion af antallet af chips, der skal benyttes på et bundkort. Hvor der før skulle bruges 3 primære chips, skal der nu kun bruges 2.

Sammen med en 32 nm produktionsproces (grafikchippen er stadig lavet i 45 nm), forbedringer i energihåndtering og det faktum, at der “kun” er to kerner i hver processor, har de nye processorer et relativt lavt energiforbrug. For de mobile udgaver når TDP maksimalt op på 35 W, og for Clarkdale når energiforbruget højst op på 87 W.

Den samlede oversigt over alle processorer kan du se i det tilhørende galleri.

Intel er godt klar over, at den indbyggede grafikchip ikke er verdens kraftigste, hvorfor de har gjort det muligt at skifte til et dedikeret grafikkort “on the fly”, hvilket er med til at holde energiforbruget nede.

Som nævnt er de nye processorer lavet i en 32 nm proces, hvilket betyder, de er en del af Westmere-arkitekturen, hvorfor de også har Intels “AES Engine” indbygget. Det er en hardwarebaseret krypteringsløsning, der kan bruges til at kryptere alt fra indholdet på ens harddisk til VoIP-samtaler.