I 2006 var Disney ude og købe Pixar for 7 milliarder dollars, nu har de igen haft den store pung oppe af lommen og betalt 4 milliarder dollars for at opkøbe Marvel. Disney overtager igennem købet rettighederne til samtlige Marvel figurer.

Marvel har rettighederne til en række af de mest berømte tegneseriefigurer, heriblandt; Spiderman, Iron Man, Hulk, Wolverine og De Fantastiske Fire.

Marvel blev grundlagt i 1933 (10 år efter Disney) og nød godt af efterkrigstiden hvor heltene solgte godt i tegneseriehæfte format. Sidenhen har Marvel indtaget Hollywood og der er lavet utallige superhelte spil.

Prisen er baseret på en betaling på $30 pr. Marvel-aktie, der havde en værdi af $38,65 plus 74,5% af en Disney-aktie til en værdi på $26,84, hvilket giver en samlet pris pr. Marvel-aktie på ca. $50. Marvel-aktien er efter købet steget med 25 % til p.t. $48,6.

Wikipedia, en af de mest populære tjenester på nettet, vil indføre et farveindeks, der skal angive hvor troværdig en artikel er. Farveindexet hedder ”WikiTrust” og bliver en funktion registrerede wiki-brugere kan slå til engang i dette efterår.

Troværdigheden markeres helt ned på de enkle ord i artiklen. De mest tvivlsomme forfatteres ord markeres med en stærk orange baggrundsfarve. Jo mere troværdig, jo lysere bliver baggrunden.

Indekset beregnes ud fra hvor lang tid en forfatters tekst gennemsnitligt overlever. Jo længere tid, der går før en tekst ændres, jo mere troværdig bliver dens forfatter.

Virgil Griffith, softwareudvikler og hjerneforsker skrev:

Everyone’s injecting random crap into Wikipedia, and what people agree with more often sticks around. Crap that people don’t like goes away.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, da indekset ikke må forveksles med et indeks for sandhed. Det måler i stedet, hvad de fleste opfatter som sandt.

Luca de Alfaro, computer scientist skrev:

If 20 people are all biased in one way, our tool does not know it. Our tool can simply measure consensus.

AMD har i et stykke tid kunne levere 6-kerne Opteron processorer i den såkaldte SE-serie, der har den højeste ydelse. Nu er de blevet klar med en 6-kerne processor i EE-serien, der er den mest energibesparende serie.

Der er tale om en 1,8 GHz Opteron 2419 EE, der har et gennemsnits energiforbrug på 40 watt. AMD oplyser endvidere at processoren uden større ændringer end en mulig bios-opdatering, kan erstatte nuværende quad-kerne processorer. Ved en udskiftning opnår man en 30 % forbedring af ydelsen pr. watt.

Har man ikke behov for den aller hurtigste processor, så er der ifølge AMD mange penge at spare på strømregningen. Sammenlignet med deres SE-serie vil besparelserne for et enkelt rackskab kunne løbe op i $50.000 ved at anvende EE Opteron processorer i stedet.

Wikipedia er uden sammenligning verdens mest populære online-encyklopædi – ikke kun den engelsksprogede udgave har succes, det har flere af de lokale også. Ser man på Skandinavien, så ser det dog ikke så godt ud for Danmark.

Den danske side får faktisk 1/3. del færre besøg end vores fæller i Sverige. Det undrer “wiki-veteranen” Lars Erik Aronsson der udtaler:

Lars Erik Aronsson skrev:

Svenskere, danskere, finnere og nordmænd er ret ens, når det gælder økonomi, uddannelse, levestandard og it-færdigheder. Alligevel er det danske Wikipedia langt mindre i størrelse og langt mindre besøgt end de andre tre. Hvordan kan det være?

Hverken Lars Erik Aronsson eller bestyrelsesformanden for den danske wikipedia har nogen specifik forklaring på den danske tilbageholdenhed.

Årsagen skal ikke findes i at vi hellere vil læse artikler på andre sprog. Således kunne Gyldendal, blot få måneder efter lanceringen af deres online-encyklopædi indtage 35. pladsen over de mest besøgte sider i Danmark.

Hvor det ikke går så godt med salget af Blu-ray Disc-drev til computere, så går det bedre med salget af standalone BD-afspillere, og snart kan det måske gå endnu bedre.

En af de største begrænsninger for udbredelsen af BD-afspillere er prisen, først derefter kommer udvalget af film. Prisen når nu i Danmark for første gang under 1000 kroner, som af mange ses som en magisk grænse.

Det er Bilka, der i denne uge sælger en BD-afspiller fra Philips til 999 kroner i et begrænset parti. Der er tale om Philips’ BDP3000, der er den mindste model i BDP-serien. Ifølge Bilkas tilbudsavis er normalprisen på 1.999,- kroner.

Det er ikke længe siden det britiske WASP-projekt offentliggjorde opdagelsen af en planet omkring en stjerne, der kredsede modsat stjernes rotationsretning. Nu er forskerne bag WASP igen klar med en ny bemærkelsesværdig opdagelse af en exoplanet.

Denne gang drejer det sig også om en stor planet, med 10 gange så stor en masse som Jupiter, men meget tættere på sin stjerne. Det usædvanlige ved planeten er, at forskerne mener den er på vej ind i sin stjerne.

Tidevandskræfterne mellem planeten, kaldet WASP 18b, og stjernen gør, at den langsomt falder ind mod stjernen. Forskerne er ikke helt sikre på hvor hurtigt det vil ske og vurderer det til at tage mellem en halv million til en halv milliard år.

Efterhånden som planeten kommere tættere på vil den blive mere og mere aflang, på grund af forskellem mellem tyngdekræften for forsiden og bagsiden af planeten, for til sidst at gå i stykker i løbet af nogle timer eller et par dage.

Tilbage i 2006 ville den schweiziske regering meget gerne lytte med på samtaler foretaget via VoIP, som f.eks. via programmer som Skype. På den baggrund hyrede de firmaet ERA IT Solutions til at knække nøden.

En tidligere ansat i det schweiziske firma, Ruben Unteregger, offentliggjorde i sidste uge kildekoden til et program, der kan aflytte Skype ved at optage samtaler og sende dem som mp3 til en given modtager.

Unteregger offentliggjorde koden for at skabe opmærksomhed omkring anvendelsen af sådanne overvågningsprogrammer. Koden er nu allerede blevet benyttet i en ny trojaner, der kan give uvedkommende adgang til ens samtaler.

Symantec kalder trojaneren for Trojan.Peskyspy og betegner den som et proof-of-concept, med en lav sikkerhedsrisiko.

Et nyt lovforslag vil gøre det muligt for den amerikanske præsident Barack Obama at slukke for civil adgang til internettet, i tilfælde af et såkaldt “cybersecurity emergency”.

Et lignende lovforslag var ude i foråret, men havde fået et meget kølig modtagelse og er derfor blevet revideret. Kritikere hævder dog, at ændringerne i det nye forslag er så vage formuleret, at de stadig giver for store restriktionsmuligheder.

Forslaget er udviklet af senator Jay Rockefeller, der har arbejdet på den i flere måneder. En kilde fra senatet sammenligner de foreslåede restriktionsmuligheder med flyveforbuddet som præsident Bush udstedte efter terrorangrebet den 11. september.

Ifølge en udmelding fra senatets handelskomité vil forslaget ikke give præsidenten magt til at lukke for nettet, hvilket bl.a. EFF (Electronic Frontier Foundation) dog ikke er overbeviste om.

I takt med kommercielle hostingservices bliver billigere og billigere så er konkurrencen blevet hårdere og nu må TDC sande, at de ikke længere kan følge med.

TDC har valgt at stoppe deres hostingtjeneste for private hvilket betyder at op imod 60.000 hjemmesider skal flyttes til en kommerciel service, hvis de ikke skal gå tabt. Som plaster på såret får kunderne med en hjemmeside, et års gratis hosting hos den nye tjeneste (123hjemmeside.dk) og ændret deres abonnementsvilkår så de kan opsige deres abonnement med 2 ugers varsel i stedet for 4.

Årsagen er ifølge TDC, at deres hostingtjeneste ikke længere er driftssikker hvorfor de vil lukke den inden kunder måske mister data.

René Brøchner, produktdirektør i TDC Privat skrev:

Løsningen er desværre ikke længere fremtidssikret, da TDC ikke længere har mulighed for at udvikle på tjenesten. Endvidere er løsningen ikke længere driftssikker, hvilket TDC naturligvis ikke kan stå inde for. Vi kan ikke acceptere at tilbyde en tjeneste, som i værste tilfælde kan medføre, at vores kunder mister adgangen til deres hjemmeside. Vi har derfor besluttet helt at lukke tjenesten, da det ikke har været muligt i tilfredsstillende omfang at videreudvikle på den.

Da de tre astronauter Neil Armstrong, Michael Collins og Edwin Aldrin besøgte Holland d. 9 Oktober 1969, fik ex-ministerpræsident Willem Drees foræret den pågældende månesten af den amerikanske ambassadør J. William Middendorf.
Da Drees døde i 1988, blev stenen foræret til det hollandske nationalmuseum, hvor den siden da har været udstillet.

Under gen-forsikring blev stenen undersøgt af en ekspert i mineraler, som konstaterede, at den bestod af forstenet træ. Middendorf, som stadig lever, stiller sig uforstående overfor, at stenen skulle være falsk. NASA har heller ingen forklaring på, hvorfor den er af forstenet træ.

Danmark har også en månesten. Den er udstillet på Geologisk Museum, indkapslet i plexiglas, men der er ingen planer om at åbne indkapslingen og undersøge stenens ægthed.