Hvordan opstod universet, som vi kender det i dag? Skal man have den mest logiske forklaring fra den naturvidenskabelige forskning, så peger det meste på, at Big Bang-teorien er den teori, der har størst validitet i øjeblikket.
Det helt store spørgsmål er så, hvad der skete lige efter Big Bang, eftersom det er disse hændelser, der ligger til grund for, at vi er her den dag i dag.
Morten Aarøe, der er ph.d.-studerende ved DTU Fysik, arbejder i øjeblikket på netop at udforske, hvad der skete i de vigtige få nanosekunder lige efter Big Bang, og det kunne nu tyde på, at han i samarbejde med videnskabsfolk fra Italien, England og Rusland har fundet en abstrakt løsning på, hvordan man kan simulere disse hændelser.
Forsøget er udført med en chip, der bliver sat i en såkaldt Josephsondiode-holder konstrueret af Morten Aarøe. Dioden herpå er lavet af to isolerede ringe, som består af metallet niobium. Når dette sænkes ned i helium, og dermed nedkøles til -269 grader celcius, transformeres metallet fra ledende til superledende, hvilket betyder, at chippen i sidste ende ikke har nogen elektrisk modstand.
Men hvad har det med Big Bang at gøre?
Morten Aarøe, ph.d. ved DTU skrev:
Ved at se på chippens opførsel, når den køles ned til minus 269 grader celsius på få millisekunder, kan man simulere universets udvikling fra milliarder grader varmt plasma til det kolde tomrum, det er i dag. Dioden kan således give data til analyse i de tilkoblede computersystemer, der registrerer, om der opstår magnetiske felter mellem ringene, når metallet passerer faseovergangen og bliver superledende. Hvis der opstår magnetisme mellem de to ringe under nedkølingen, så er det udtryk for, at der er opstået en defekt.
Mens Aarøe forklarer, at vi nu for første gang kan producere analyserbart materiale omkring hændelserne efter Big Bang, så mener han, at vi går en spændende fremtid i møde, hvor videnskabsfolk kan forfine metoden og komme nærmere på svaret om, hvordan universet er blevet til.