Da Mozilla sidste år udkom med deres reviderede årsregnskab, stod det klart, at langt størstedelen af indtægterne kom fra en enkelt kunde, Google.

Nu har de lige udgivet det seneste reviderede regnskab, og der er ikke meget, der har ændret sig siden sidst. Blandt alle Mozillas indtægter står Google alene for 91 % af pengene, hvilket dog er et lille fald i forhold til forrige regnskab, hvor andelen var på 94 %.

Indtægterne stammer fra de søgninger, som folk laver fra Firefox, enten via søgefeltet eller ved blot at indtaste det, man ønsker at finde i adresse-feltet.

Aftalen løber indtil 2011, hvorefter det er usikkert, om Google ønsker at forlænge den. Årsagen er, at Google siden den nuværende aftale blev indgået, er kommet med deres egen browser, og dermed er konkurrenter til Mozilla.

Hos Mozilla er man ikke bekymrede og oplyser, at man er ved at kigge på andre indtægtsmuligheder, så de ikke forbliver afhængige af Googles penge.

I morges kunne vi berette, at ejeren af domænet orango.dk, Peter Veileborg, efter at have ejet domænet i 9 år, er blevet tvunget af Klagenævnet for Domænenavne, til at overdrage det til virksomheden Orango, der blev stiftet i januar i år.

Sagen har ført til voldsom debat bl.a. her på siden og har også ført til flere kritiske kommentarer på både Orangos Facebook-gruppe og hos TrustPilot.

Hos ComON har man haft fat i Peter Veileborg, og han oplyser nu, at han har snakket med Peter Larsen, der har GratisDNS og er formand for brancheforeningen DKregistrar. De undersøger nu sammen med en advokat mulighederne for at anke afgørelsen.

Ønsker man at støtte sagen, oplyser ComON, at man kan skrive til Veileborg på [email protected], enten for moralsk eller økonomisk opbakning.

ASUS var de første, som lavede en netbook, og efterfølgende har de solgt millioner af disse computere. Fælles for dem alle er dog, at deres grafiske egenskaber er meget begrænsede.

Med introduktionen af Ion-chipsættet fra NVIDIA blev det muligt at opnå langt bedre ydelse, end hvad Intel kunne tilbyde med deres egne løsninger, men hidtil har udbredelsen ikke været så stor.

ASUS oplyser nu, at de vil anvende Ion-chipsættet i en række kommende produkter. Det drejer sig om Eee 1201N, EeeTop ET2002T, EeeBox EB1012 nettop, EeeBox EB1501 nettop og mini ITX-bundkortet AT3N7A-I.

Disse Atom-baserede computere vil sammen med Ion-chipsættet kunne afvikle HD-video i 1080p-opløsning og ældre 3D-spil.

I Storbritannien har man i visse kredse længe ytret ønske om at få strammet op omkring mulighederne for at bekæmpe ulovlig kopiering af film og musik, f.eks. i form af 3-strikes-reglen.

Et nyt lovforslag, der vil blive fremlagt i dag af Lord Mandelson, går dog meget længere end 3-strikes-reglen. I forslaget anbefales det, at en minister får ansvaret for at afgøre, hvilke tiltag der skal tages og dermed gå uden om parlamentet.

Det vil omfatte tiltag som 3-strikes-reglen, mulighed for fængselsdomme, pålægge internetudbydere at overvåge deres kunder, kræve at internetudbydere, biblioteker, skoler og firmaer skal udlevere data om deres brugere på forlangende af rettighedshavere osv uden dommerkendelser.

Oplysningerne om forslaget stammer fra en intern kilde fra Labour-partiet, der vurderes som meget troværdig.

Først kom Intel med X58-chipsættet til deres Core i7-serie, siden kom P55-chipsættet tiltænkt Core i5-serien, og nu er H57-chipsættet på vej, der skal bruges sammen med den kommende Core i3-serie af processorer.

Med H57 vil Intel have et chipsæt til low-end-markedet, hvor P55 tager sig af mainstream-markedet og X58 af high-end.

Det nye chipsæt er det første, som understøtter den nye Clarksdale-arkitektur, hvor processoren har en indbygget grafikchip. CPU-delen vil blive lavet i en 32 nm produktionsproces og grafikdelen i 45 nm. P55 chipsættet vil også kunne håndtere en Core i3-processor, men vil ikke kunne udnytte grafikchippen.

Både ASUS og MSI har annonceret bundkort baseret på det nye chipsæt, men ikke oplyst noget om, hvornår de kommer på markedet eller til hvilken pris.

Microsoft er gået i gang med at undersøge partnere for brud på deres licensregler, regler man hos flere partnere finder alt for komplicerede, hvilket fører til, at de ikke altid overholdes.

Denne kritik, mener Microsoft, er uberettiget. Anne-Mette Stoltze, der er leder for Microsofts afdeling for bekæmpelse af piratkopiering i Danmark, peger på, at det fylder mere i folks bevisthed, fordi Microsofts produkter er meget mere udbredte end andres, til trods for deres regler er lige så komplicerede.

Hun peger også på, at partnerne har muligheden for at alliere sig med en licensrådgiver, men at mange ikke benytter denne løsning. Ellers råder hun partnere til i tvivlstilfælde at tage kontakt til producenten.

Efter annonceringen af Chrome OS i juli i år har Google for første gang frigivet kildekoden til operativsystemet, der endnu mangler at nå til beta-stadiet.

Som tidligere nævnt er koden open source, og Google håber, de med frigivelsen kan engagere partnere og open source-miljøet i projektet. Målet er, at Google OS skal være færdigt om et år.

I forbindelse med lanceringen af koden afholdte Google en præsentation af operativsystemet. Her kunne de fortælle, at Chrome OS er lavet til internettet og kun anvender det lokale hardware til at øge hastigheden.

Alt foregår inde fra Chrome-browseren, og alle applikationer er webapplikationer, hvilket f.eks. betyder, der ikke længere er noget, der hedder installering af programmer. Sikkerheden vil også blive meget høj, idet alle applikationerne afvikles i deres egen sandkasse, ligesom OS’et vil tjekke sig selv ved hver genstart, for at se om det er blevet kompromitteret. Se mere om sikkerheden i videoen nederst i nyheden.

Et andet meget stort fokusområde er hastighed. Google har så stort fokus på dette, at de vil opsætte en række hardwarekrav, f.eks. at man skal have en SSD. Målet er, at små computere og netbooks kan starte op og være klar på få sekunder.

En kort forklaring af Chrome OS kan ses i en video herunder, ligesom du kan se hele Googles præsentations-event.

I en ny sag, hvor en privatperson ejer et domænenavn, et firma gerne vil have, har Klagenævnet for Domænenavne nu igen tildelt firmaet retten over domænenavnet, til trods for at privatpersonen har haft det i længere tid, end firmaet har eksisteret.

Denne gang drejer det sig om domænet orango.dk, som Peter Veileborg købte for 9 år siden, da han bl.a. brugte navnet, når han spillede computerspil på nettet. Veileborg benytter i dag domænet til en hjemmeside, der kan bruges til at søge på nogle af de store søgemaskiner samt til sin mail.

Orango, der p.t. har deres hjemmeside på orango.nu, er et web-firma, som blev etableret i januar i år. Her mener folkene bag, at de har ret til domænenavnet, idet Veileborg jo ikke bruger det til noget særligt. Derudover tilbød de 500 kr. for domænet, et tilbud Veileborg afslog som for lidt, hvorfor de mener, Veileborg var klar til at sælge, men til en anden pris. På den baggrund peger de på, at ejerskab af et domænenavn kun med videresalg for øje er ulovligt.

Peter Larsen fra Gratis DNS har læst afgørelsen, og han er rystet. Han skriver på sin blog, at private har alt for lidt beskyttelse i sager som denne og savner en eller flere retssager, der kan tage emnet op.

Intels forskningsafdeling i Europa, der omfatter godt 900 ansatte, har indledt et samarbejde med tre franske institutioner om at oprette Exascale Computing Research Center.

De tre franske institutioner; Commissariat a l’Energie Atomique, Grand Equipement National de Calcul Intensif og Universite de Versailles Saint-Quentin-en-Yvelines, er udvalgt pga. deres erfaringer inden for softwareudvikling til supercomputere.

Projektet skal løbe over de næste tre år, og Intel investerer flere millioner dollars i det, ligesom de tre institutioner lægger et tilsvarende beløb.

Målet er at udvikle computere, der er 1.000 gange hurtigere end de nuværende supercomputere, der arbejder ved 1-2 petaflops. Fokus vil være på at integrere eksisterende petaflops-systemer og optimere ydelsen af computerne.

Med exaflops-computere forventer Intel at kunne løse avancerede opgaver som simulering af gen-sekvenser, simulere celler til brug ved kræftforskning, foretage seismiske simuleringer og meget mere.

Microsoft droppede næsten al udvikling af deres browser, efter de stod tilbage som nærmest enehersker over browsermarkedet efter Netscapes fald. Siden er Redmond-firmaet blevet presset hårdt af nye konkurrenter, og det satte igen gang i udviklingen af Internet Explorer.

IE8 er den nyeste udgave, men den halter på nogle områder efter konkurrenterne fra Mozilla, Google, Opera og Apple. Især når talen kommer på hastighed, er IE 8 som regel at finde nederst på listen.

Til Microsofts udviklerkonference (PDC), der afholdes i Los Angeles i disse dage, har firmaet løftet lidt af sløret for den næste udgave, IE 9. Dean Hachamovitch, ansvarlig for Internet Explorer, kunne således fortælle, at de blandt andet arbejder på at øge hastigheden i håndtering af grafik. Se et videointerview med Hachamovitch nederst i nyheden.

Ved at udnytte hardwareacceleration af 2D-grafik via Direct2D vil der opnås markante forbedringer. F.eks. kan et landkort flyttes rundt med 40-60 billeder i sekundet og næsten intet CPU-forbrug, mod før 5-10 billeder i sekundet og et CPU-forbrug på mellem 50-60 %.

Med IE 9 vil der også være fokus på hurtigere afvikling af JavaScript, et område konkurrenterne koncentrerer sig meget om. Hachamovitch påpeger dog, at JavaScript ikke er den eneste flaskehals i en browser.

På kompatibilitetsfronten lover Microsoft, at de vil arbejde hårdt for at følge gældende standarder, et punkt de tidligere har fået en del kritik for ikke at gøre nok ud af.