Videnskaben har de seneste år arbejdet hårdt på at lave ny teknologi, der effektivt kan aflæse ens tanker og omsætte dem til handlinger. Endnu er teknologien stadig forholdsvis primitiv, og mulighederne er begrænsede.

Det har dog ikke afholdt canadiske Interaxon fra at lege lidt med teknologien og gøre den afprøvelig ved det komende Vinter OL, der går i gang i Vancouver i næste uge. I Ontario House i Vancouver kan besøgende prøve en hjernebølgeaflæser, der måler deres alpha- og betabølger, som henholdsvis er relateret til afslappelse og koncentration.

Afhængig af, om de er afslappede eller koncentrerede, vil de kunne vælge, om der skal tændes eller slukkes et stort lys på taget af parlamentsbygningen i Ottawa. Alternativt kan de også vælge at styre et lysshow ved Niagara Falls, hvor deres tanker skal bestemme farven på lysshowet, eller de kan vælge at styre intensiteten af et lysshow på CN Tower i Toronto, hvor intensiteten af deres koncentration bestemmer hastigheden, hvormed lysshowet bevæger sig.

Målet med demonstrationen er naturligvis at få øjnene op for de mange muligheder, der ligger i forskning af hjernebølgeaflæsning, herunder specielt muligheden for at handicappede kan komme til at kontrollere ting, de ellers ikke kunne.

Hvad der tilsyneladende gik ubemærket hen hos praktisk talt alle medier verden over, var, at Google to dage før iPad’ens lancering selv lagde materiale ud på nettet over deres bud på en tablet-computer.

Endnu er der blot tale om konceptmateriale, der skal fremvise, hvordan Google havde forestillet sig et egentlig produkt fra dem skulle se ud, og hvordan det vil fungere.

Det vil naturligvis blive baseret på Chrome OS, Googles kommende open source-styresystem.

Konceptbillederne kan ses i galleriet her til højre, mens en konceptvideo kan ses herunder.

En af verdens største nyhedssider om forbrugerelektronik, Engadget, har i en overraskende nyhed valgt at bekendtgøre, at de lukker for muligheden for at skrive kommentarer på siden.

Grunden er ifølge Engadget, at hvor der før har været en rigtig god stemning blandt de kommenterende læsere på siden, så er denne vendt til det knap så behagelige:

Engadget skrev:

What is normally a charged — but fun — environment for our users and editors has become mean, ugly, pointless, and frankly threatening in some situations… and that’s just not acceptable. Some of you out there in the world of anonymous grandstanding have gotten the impression that you run the place, but that’s simply not the case.

Engadget lover dog, at funktionen vil blive aktiveret igen, når folk har haft tid til at køle af. En specifik tidsramme nævnes dog ikke, men ifølge Engadget vil de også bruge ventetiden på at få bannet de værste trolls og spammere.

Spørgsmålet er så, om man, ved at lukke for kommentarerne på siden, i virkeligheden forærer sidens trolls en sejr, der på sigt kun gør situationen værre?

I går aftes havde DR1’s forbrugerprogram “Kontant” den store, amerikanske computerproducent Dell i ilden, eftersom firmaet gerne vil sælge computere og tilbehør hertil i Danmark, men ikke vil overholde den danske købelov.

Blandt problemerne, der blev behandlet i programmet, var bl.a. kunder, som havde købt en computer, men efterfølgende oplevet problemer med denne. På trods af købelovens klare formulering om, at sælger inden for de 2 års reklamationsret har 1-2 forsøg til at udbedre fejlen, viste det sig, at Dell ofte ikke magtede at gøre dette, og hverken ville sende en tekniker eller give pengene retur for produktet.

I et andet tilfælde måtte et par samlet vente over 13 timer i telefonen på en computer, de havde bestilt, men som aldrig kom frem. Dell kunne ikke finde ud af, hvor computeren var havnet henne i distributionskæden mellem Dell og kunden, men nægtede at hæve ordren på kundens opfordring.

En anden kunde havde dog held med at få afbestilt sin ordre, eftersom han gjorde dette få minutter efter sin bestilling. Efterfølgende trak Dell dog alligevel pengene på hans konto, og han måtte vente 40 dage på at få dem igen.

Dells danske chef havde først indvilliget i at stille op til et interview med Kontant, men trak sig på selve dagen for interviewet, hvorfor det ikke har været muligt at få en kommentar fra firmaet.

Programmet kan ses på Kontants hjemmeside ved at følge linket i overskriften.

Microsoft har allerede udtalt deres intentioner om at have deres næste Office-pakke, Office 2010, klar senest i juni, og det ser nu ud til, at programmet planmæssigt nærmer sig en endelig udgave.

En såkaldt Release Candidate-udgave er nemlig blevet sendt ud til udvalgte testbrugere, der skal afprøve og indrapportere om de sidste åbenlyse fejl, Microsoft ikke selv har fanget i løbet af betatesten, som startede i november sidste år.

Vanen tro har Microsoft ikke kunnet begrænse adgangen til den nye testudgave til de rette personer, eftersom den allerede er at finde flere steder på nettet som ulovlig download.

Office 2010 vil byde på nogenlunde samme brugerflade, som det kendes for Office 2007-udgaven. Det anvendte filformat vil være Microsofts eget OOXML, men der vil også være understøttelse for ODF-formatet.

Som noget helt nyt vil Microsoft Office 2010 også udkomme i både en 32 og 64 bit udgave.

I en nylig undersøgelse, udført af analysefirmaet webmasterpro.de, viser det sig, at den gratis office-pakke OpenOffice klarer sig ganske godt hos vores tyske naboer mod syd.

Det kan næppe komme bag på nogen, at undersøgelsens største gruppe naturligvis tilhører Microsoft Office, der står for 72 % af brugerne, mens hele 21,5 % anvender OpenOffice eller en af de produkter, der er baseret herpå (Staroffice, Lotus Symphony og andre). Herefter er det nok ret så små markedsandele med 2,7 % til Corels WordPerfect Office, 1,4 til Apples iWork og små 0,3 % til Softmaker Officer. 17,1 % har ikke en office-pakke installeret.

Undersøgelsen er lavet ved at analysere de besøgende på firmaets hjemmeside. Selvom browseren ikke direkte giver nogen informationer om, hvilken officepakke, man har installeret, så kan serveren se, hvilke fonte en bruger har installeret, og eftersom ovennævnte officepakker alle installerer nogle fonte, der specifikt tilhører den enkelte pakke, udledte man ud fra det, hvilken eller hvilke officepakker, den enkelte besøgende havde installeret.

Australien har længe haft ry for at være blandt de mere kontrollerende lande, når det kom til internetbrugernes frihedsrettigheder, og det seneste tilfælde i delstaten South Australia har ikke ligefrem gjort tingene bedre for internetbrugerne.

En ny lov træder nemlig i kraft i løbet af den næste måneds tid i forbindelse med det lokale valg i delstaten. Loven gør det ulovligt at ytre sine meninger omkring valget på nettet uden samtidig at angive sit fulde navn og postnummer.

Oven i dette skal mediebureauer gemme disse data omkring folks ytringer i minimum 6 måneder, ligesom de skal udlevere dem til den lokale valgkommission, skulle disse afkræve det. Bøden for at overtræde loven vil ligge i omegnen af 24.000 kr.

Om loven også omfatter ytringer på udenlandske hjemmesider som Twitter og Facebook, er der dog delte meninger om mellem regeringen og oppositionen, der dog ellers har været fælles om ovennævnte forslag.

Forholdet mellem Tyskland og Schweiz er mildest talt køligt i disse dage. Det viser sig nemlig, at en hacker har tilbudt de tyske skattemyndigheder at købe en cd indeholdende bankinformationer om 1.500 tyskere, der har skjult deres formuer i schweiziske banker for at undgå at betale skat af dem i Tyskland.

Hackeren forlanger €2,5 mio. for cd’en, men skattemyndighederne anslår, at de kan inddrive op til €200 mio. ved efterfølgende retsforfølgelser. Debatten går derfor nu på, hvorledes man kan tillade sig at handle med én kriminel for at kunne retsforfølge 1.500 andre.

Angela Merkel, Tysklands kansler, er dog ret sikker i sin formulering om, hvad hun mener, der bør gøres, hun siger nemlig ligeud, at Tyskland skal gøre alt, hvad det overhovedet kan, for at komme i besiddelse af de stjålne data.

Schweiz har allerede luftet sin utilfredshed med denne melding og kan oplyse, at de på ingen måde vil assistere de tyske myndigheder i en evt. sag baseret på ulovlige, stjålne bankdata.

Tyskland købte så sent som i 2007 informationer fra en ansat i en bank i Liechtenstein, som de brugte til at retsforfølge skattesvindlere.

Har du problemer med at tilgå dit website hos One.com, så er det fordi de har udskiftet en switch i deres netværk, der har skabt en masse netværksstøj.

Ifølge deres presseansvarlige skulle problemet været løst, og trafikken på deres servere er ved at være normal igen. Problemet er opstået, efter de har skiftet deres netværksleverandør fra HP til IBM.

Thomas Medard Frederiksen, presseansvarlig hos One.com skrev:

Vi har skiftet leverandør fra HP til IBM for bedre at kunne skalere i forhold til tilgangen af kunder. Og det er ekstremt uheldigt, at vi med de bedste intentioner skaber problemer for vores kunder.

Det var ikke muligt at få at vide, hvor problem-switchen, IBM leverede, kom fra, men den nye switch, der er sat ind i stedet for, er fra Cisco, og det var den gamle ikke.

Vi skrev i går om, hvordan Google efterhånden lukker mere og mere af for deres services for ældre browsere, heriblandt Internet Explorer 6.

Det har tydeligvis sin berettigelse, eftersom seneste tal fra Net Applications kan vise, at IE6, 9 år efter den blev sendt på markedet, nu ikke længere er den mest brugte browser på verdensplan; storebror IE8 har nemlig endelig overtaget føringen.

Forskellen er dog ikke stor, eftersom IE8 har 22,31 % af markedet, mod 20,07 hos IE6. Dernæst kommer Firefox 3.5 med 17,10 %, 14,58 % for IE7, 5,29 % for Firefox 3.0 og til sidst 3,92 for Chrome 3.0. De resterende 16,17 % tilhører browsere som Opera og Safari.

Forskellige statistikker giver dog forskellige resultater, således at Internet Explorers tal i andre statistikker er helt i bund, mens Firefox’ er helt i top. Dette er blot en af de firmaer, der jævnligt kører statistik på browsermarkedet.