I denne uge lanceres et nyt tilbud fra det australske marketingfirma uSocial. Idéen er at lade uSocial gøre det, som alle Facebook-brugere gør – at udvikle et socialt netværk. Det kunne typisk være firmaer, organisationer eller kendisser, der ønsker at markedsføre sig via Facebook.
Prislisten byder på 1.000 venner for under $200 eller 5.000 venner til en særlig septemberpris på $654,30. Derudover tilbydes der også et lignende tilbud for fans.
Al arbejdet udføres manuelt af uSocial fra kundens egen Facebook-profil eller fra en profil uSocial opretter i kundens navn. Når uSocial sender en friend request, så gøres der ikke opmærksom på, at det egentligt er uSocial, der gør det på vegne af kunden.
Ifølge Facebook er der flere problemer med den nye service. Den forbryder sig mod brugsbetingelserne ved at lade andre end profilindehaveren have adgang til en profil, hvilket kan medføre nedlukning. Derudover bliver princippet om brugerautenticitet også brudt.
Barry Schnitt, Facebook-talsmand skrev:
Buying and selling of actions that are supposed to be taken by a user are certainly, we would argue, not authentic.