De små netbook-computere sælger som varmt brød, også hos computerproducenten Dell, alligevel mener den administrerende direktør, Michael Dell, at en netbook kun er interessant i 36 timer.

Michael Dell skrev:

If you take a user who’s used to a 14- or 15-inch notebook and you say ‘Here’s a 10-inch netbook,’ they’re gonna say ‘Hey, this is so fantastic. It’s so cute. It’s so light. I love it. But about 36-hours later, they’re saying ‘The screen’s gonna have to go. Give me my 15-inch screen back.

Ifølge Dell vil forbrugerne begynde at vende tilbage til de mere potente almindelige bærbare computere. En af årsagerne til hans forudsigelse er frigivelsen af Windows 7 og nye mobile processorer.

Dell ser dog nogle områder, hvor en netbook giver mening, f.eks. i skoler, hvor de selv har oplevet et salg meget større end forventet for deres Dell Latitude 2100 computer.

Cisco klarer sig godt – det er der vist ingen tvivl om. De klarer sig faktisk rigtig godt. De har 35 milliarder dollars i overskud efter den seneste recession, hvilket placerer dem på toppen over teknologiske virksomheder i ren kapital.

Denne kapital har de benyttet til at erhverve sig amerikanske Starent, et firma der laver enheder, som tillader mobile enheder at forbinde til internettet via radio – med tilhørende QoS. Starent bliver med opkøbet Ciscos nye afdeling for mobil internet-teknologi.

Dette er den anden store investering fra Ciscos side inden for kort tid, den første værende Tandberg tilbage i starten af oktober som de købte for 3 milliarder dollars. Denne gang måtte Cisco af med 2,9 milliarder dollars, eller 14,5 milliarder kroner.

I dag findes der trådløse Wi-Fi-forbindelser i næsten alle bærbare computere, en lang række mobiltelefoner samt mange andre produkter. Skal disse kommunikere sammen, så skal det ske via et accesspoint.

Modsat bluetooth-enheder, der kommunikerer direkte til hinanden, så er det ikke umiddelbart muligt med Wi-Fi uden brug af specielle indstillinger. Det vil Wi-Fi Alliance lave om på, og de forventer at have en ny specifikation klar i 2010, der skal gøre dette muligt.

Specifikationen får navnet Wi-Fi Direct og vil gøre det muligt for certificerede produkter at snakke direkte med hinanden. De certificerede Wi-Fi Direct-produkter kræver ikke et certificeret produkt i den anden ende, men kan snakke med alle nuværende Wi-Fi-produkter.

Edgar Figueroa, direktør for Wi-Fi Alliance skrev:

Wi-Fi Direct represents a leap forward for our industry. Wi-Fi users worldwide will benefit from a single-technology solution to transfer content and share applications quickly and easily among devices, even when a Wi-Fi access point isn’t available.

Ligesom ved almindelige Wi-Fi-forbindelser vil Wi-Fi Direct understøtte WPA2, så andre ikke kan “lytte” med. Det vil desuden være muligt at oprette flere forbindelser på én gang fra samme enhed.

To af de helt store udfordringer ved elbiler, som mange mener, er fremtiden inden for personlig transport, er den rækkevidde, bilerne kan tilbagelægge per opladning, og den tid det tager at oplade bilerne.

De fleste biler i dag benytter Li-Ion batterier. Disse biler tager meget lang tid (mellem 2 – 8 timer) at oplade – hvis man da ikke skifter batteriet.

Derfor har det tyske Fraunhofer-institut (Institute of Chemical Technology, ICT) valgt at basere deres biler på Flow-batterier. Fordelen ved disse er, at de benytter en elektrolytisk væske til at aflade energi, og denne kan på- og affyldes, som man lyster.

Dog har rækkevidden ved brug af denne teknologi hidtil været meget kort, blot omkring 25 kilometer. Her har forskerne ved det tyske institut opnået et gennembrud og fået kapaciteten forbedret med op til det femdobbelte. Det er ca. det samme som for Li-Ion-batterier i samme størrelse.

I første omgang er det nye flow-batteri blevet demonstreret på en fjernstyret bil i skala 1:5, men forventes monteret i en rigtig elbil inden for et års tid.

Så kom dagen, hvor det blev muligt at hente Googles operativsystem Chrome OS. Der er tale om en beta-version, som ifølge downloadsiden har versionsnummer 0.4.220.

Chrome OS er Googles bud på et letvægtsoperativsystem bygget på Linux, der primært henvender sig til mindre kraftige computere som f.eks. netbooks og smartbooks.

Med frigivelsen fik rygterne om en tidlig udgivelse af Chrome i en beta-udgave ret, da vi den 1. oktober kunne berette, at en kinesisk netbook-producent ville benytte styresystemet på deres computere.

Du kan hente Chrome OS ved at følge linket til kilden, hvor du vil finde en virtuel udgave til brug i VMWare eller Virtual box, men også kan hente den som iso-fil.

Vil du ikke selv prøve at rode med Chrome OS, har hjemmesiden TechCrunch taget et nærmere kig på operativsystemet.

Opdatering: Der er ikke tale om Chrome OS, men en efterligning bygget med SUSE Studio. Udgaven, TechCrunch har kigget på, er dog ægte nok og stammer fra Google, der i en kort overgang havde en udgave liggende fremme i sit snapshot-bibliotek for Chrome-browseren.

Arbejder man med at udvikle software til eller på nogle af Googles platforme, som f.eks. Android, Chrome eller Google Apps, så sæt kryds i kalenderen den 19. og 20. maj 2010.

På disse to dage vil Google afholde deres årlige I/O softwareudviklingskonference, denne gang under mottoet “Pushing the boundaries of web applications through open web technologies”. Konferencen er tidligere blevet benyttet til at introducere nyheder som Google Wave og de første Android mobiltelefoner.

Ud over annonceringen af datoen for konferencen, er der ikke mange andre oplysninger at komme efter, andet end at forsalget af billetter vil starte til januar, og konferencen igen vil finde sted i Moscone centeret i San Francisco.

Med nutidens realistiske 3D-billeder virker det som et naturligt skridt videre i udviklingen, at man gerne vil kunne føle på det, man ser.

En gruppe forskere arbejder p.t. på at udvikle netop dette og har nu fremvist de første spæde resultater. Måden, det fungerer på, er at lægge gennemsigtig gummi oven på et stort LCD-panel og et kamera foroven. En computer registrerer bevægelsen og ændrer billedet forholdsmæssigt.

Da kameraet registrerer ændringer i lyset, gennem gummiet, kan selv små bevægelser registreres. Således bliver det muligt at klemme og gnubbe billedet.

Udviklerne håber på, at systemet blandt andet vil kunne bruges til at uddanne kirurger i fremtiden. Se en video af teknologien i aktion herunder.

Superledende materialer forbindes oftest med noget, der skal køles ned, rigtig meget ned, gerne med flydende kvælstof. Nu har forskere opnået et gennembrud, der øger temperaturen med ca. 12 grader i forhold til den hidtidige rekord.

Således er temperaturen nu oppe på 254 K, eller -19°C, med en margin på +/- 2 grader. Det betyder, at det er muligt at opnå superledende egenskaber ved temperaturer, der kan skabes af en almindelig fryser.

Materialet med den superledende evne har den kemiske formel (Tl4Ba)Ba2Ca2Cu7Oy og holder den høje temperatur ved at holde sig i en struktur kaldet 9223.

Endnu er materialet ikke muligt at massefremstille og er kun et laboratorieforsøg, men opdagelsen er frigivet som Public Domain uden patentrettigheder, for at opfordre andre til at arbejde videre med den.

I forbindelse med et symposium om fremtidens teknologi havde en journalist en halv time samme med faderen af world wide web, sir Tim Berners-Lee, hvor han startede med et spørgsmål om fortiden.

Han ville vide, om der var noget, Berners-Lee ville lave anderledes, hvis han skulle lave www i dag, og det var der. Lidt overraskende var det ikke en større teknisk ændring eller lignende, han ville ændre, men derimod en ganske lille ting, som vi ser hver dag.

Berners-Lee så gerne, at de to skråstreger “//”, der følger efter “http:” i en web-adresse (url), blev skrottet, da der er ikke brug for dem. De kom i sin tid med, pga. det var normal syntaks i nogle programmeringssprog, men har ikke en reel funktion.

Skråstregerne er blevet skrevet milliarder af gange siden, og Berners-Lee forestiller sig, at det alt i alt er blevet til meget spildt tid og papir.

I Kina har myndighederne igen fundet det nødvendigt at beskytte deres borgere mod “upassende” indhold. Denne gang er det i online-spil, hvor Kina ikke vil have, at udenlandske interesser skal vinde indpas.

Det er derfor blevet besluttet, at det ikke er tilladt for nogen udenlandsk virksomhed, på nogen måde, at investere i Kinas online-spil-industri.

Kou Xiaowei, kinesisk talsmand skrev:

The new rule is a good beginning in approving the online games in accordance with laws and will be conducive to the regulation of online gaming businesses.

De kinesiske myndigheder kommer med tiltaget samtidig med, at de netop har lukket for 45 udenlandske online-spil, der angiveligt opererede uden tilladelse i landet.