Allerede inden Intel fik en bøde på godt 8 milliarder kroner af EU for at misbruge deres dominans på processormarkedet, indledte de amerikanske handelsmyndigheder (FTC – Federal Trade Commision), en undersøgelse mod chipgiganten for lignende forhold.

Ifølge en kilde tæt på sagen er undersøgelserne ved at have nået vejs ende, og tre ud af de fire kommissærer i FTC har valgt, at de vil klage over Intel.

En klage fra FTC fører oftest til et påbud om at de konkurrenceforvridende handlinger ophører og ikke til en bøde. Det er kun sket ganske få gange ved særdeles grove overtrædelser.

Modsat EUs sag er det dog ikke kun handlen med processorer som FTC kigger på, de har også set på Intels dominans på chipsæt-markedet, hvor Intel p.t. er ene-producent af chipsæt til deres nye Core i7 og Core i5 processorer. Nvidia ville gerne lave et chipsæt, men kunne ikke få en licens.

Offentlige udviklingsprojekter kommer ofte til at koste mere end planlagt og nu kan der tilføjes yderligere et projekt til listen. Denne gang drejer det sig om det elektroniske rejsekort, der både bliver forsinket og en kvart milliard kroner dyrere.

Rejsekortet er i forvejen blevet udskudt af flere omgange. Efter at Rejsekort A/S, der står for udviklingen senest lovede det klart i 2010, er det nu skudt til 2012.

Idéen med det elektroniske rejsekort er, at det skal erstatte de kendte papirbilletter, måndedskort og klippekort, som anvendes i dag i tog, S-tog, Metro og busser i Danmark.

Blandt politikerne er man ikke tilfredse med forsinkelsen og udsigt til, at projektet skal koste yderligere 250 millioner kroner. Trafikminister Lars Barfoed går så langt som at sammenligne sagen med IC4-skandalen. Også oppositionen er forargede over, at projektet er ved at løbe løbsk.

Opdatering: Rejsekort A/S har en kommentar til JP’s artikel, der kan læses på deres hjemmeside.

Jobsøgningssider er meget populære, både herhjemme og i Storbritannien, hvor blandt andet The Guardian har en sådan side. Den har mange briter anvendt til at lægge deres CV op på, men nu er omkring 500.000 måske blevet kompromitteret.

Avisen oplyser, at ukendte personer har opnået adgang til deres systemer og de har haft adgang til det omfattende arkiv af CV’er. Det er angiveligt ikke alle data som er blevet tilgået, og The Guardian har kontaktet de berørte brugere.

Data, som de der står i et CV, er en guldmine for forbrydere, der specialiserer sig i identitetstyveri, hvorfor The Guardian har opfordret til, at man holder et vågent øje med sine konti, samt suspekte e-mails der kan være en-til-en phishing-forsøg, baseret på de personlige oplysninger.

I Danmark varetages 80 % af alle onlinetransaktioner af DIBS, hvorfor store dele af dansk nethandel i weekenden var total lammet, da DIBS havde et større nedbrud.

Mange af de 10.000 kunder som anvender DIBS, har normalt ikke det store salg i weekenden, men det er ikke tilfældet for Just-Eat, hvor netop weekenden er den vigtigste tid på ugen.

Version2 har haft fat i direktør for Just-Eat, Morten Larsen, og han er da også overordentlig træt af weekendens nedbrud, som startede lørdag og varede indtil sent søndag aften. Larsen påpeger, at de har anvendt DIBS i 8 år, men at man de seneste tre måneder har oplevet flere problemer, end alt den anden tid til sammen.

Af samme årsag vil han tage fat i DIBS til en alvorlig snak, blandt andet for at tale om evt. kompensation, uden dog at nævne hvad det kan løbe op i.

DIBS har endnu ikke udtalt sig om, hvad der forårsagede weekendens nedbrud.

Mange regeringer verden over bruger mange penge på at beskytte sig mod angreb via internettet. Ifølge en ny rapport fra en tænketank i Washington, USA, har vi dog endnu til gode at se et angreb, der kan kategoriseres som cyberterror.

Rapporten, der er udarbejdet af “Center for Strategic and International Studies” (CSIS), har kigget på de seneste angreb mod regeringer verden over og specifikt med det seneste angreb, der ramte USA og Sydkorea.

Til trods for den store medieomtale, så var der ifølge rapporten ikke tale om et seriøst angreb og slet ikke noget der kunne føre til en krigserklæring eller kategoriseres som terror.

CSIS rapport skrev:

The July event was not a serious attack. It was more like a noisy demonstration. The attackers used basic technologies and did no real damage. To date, we have not seen a serious cyber attack.

James Lewis, der står bag rapporten påpeger dog, at det må forventes, at terrorister eller udenlandske regeringer snart vil opnå det teknologiske niveau, der skal til for at gennemføre et decideret ødelæggende cyberterror-angreb.

Fladskærme bliver tyndere og tyndere og nu har Samsung netop fremvist hvad de kalder verdens tyndeste LCD-panel.

Panelet er på 40″ og har en tykkelse på blot 3 millimeter, hvilket er samme tykkelse som Sonys 11″ OLED-fjernsyn XEL-1 kan præstere.

Der er tale om et Full HD-panel med en opdateringsfrekvens på 120 HZ og en kontrast på 5000:1. Belysningen sker ved hjælp af lysdioder som sidder i siden af panelet.

Ud over de nævnte oplysninger er det sparsomt med specifikationer. Endnu er det ikke muligt at købe det tynde fjernsyn, men Samsung skulle have det på gaden snarest muligt.

For to år siden lancerede firmaet Tilera deres første processor, som indeholdte 64 kerner, Tile64. Året efter kom de med efterfølgeren TilePro64, der også indeholdte 64 kerner. Nu har de annonceret efterfølgeren til denne, der vil indeholde op til 100 kerner og har fået navnet Tile-Gx100.

Der er ikke tale om en x86-kompatibel processor, men en RISC-basseret arkitektur, der er velegnet til brug i f.eks. netværksudstyr og videokonference. Den nye CPU vil også komme i varianter med færre kerner, ned til 16 styk.

Arkitekturen vil minde meget om den i den nuværende TilePro64 CPU, men hvor den er lavet ved en 90 nm produktionsproces, så vil Tile-Gx blive lavet i en 40 nm proces. Den store reduktion betyder, at processoren vil kunne indeholde mange flere transistorer, og at den vil kunne arbejde ved 1,5 GHz mod før 833 MHz.

I alt forventer Tilera at den nye processor bliver op til fire gange hurtigere end TilePro64. Den vil blandt andet kunne håndtere kryptering af datatrafik ved op til 40 Gbps.

Endnu er der et stykke tid til den nye CPU kommer på markedet. Tilera forventer at have de første test-eksemplarer klar i slutningen af 2010 og at kunne sælge de første i starten af 2011. Yderligere specifikationer for Tile-Gx kan læses her.

Den 31. marts startede den første simulerede mission til Mars, der skulle teste hvordan seks personer havde det med at leve sammen under trænge forhold i 105 dage.

Tidsrummet dækkede kun en del af udrejsen og nu vil ESA og det russiske institut for biomedicin simulere en komplet rejse på 520 dage. Til opgaven skal der bruger seks personer hvoraf to skal være europæere. Alle med de rette kvalifikationer kan søge om en af de to pladser.

For at kunne komme i betragtning skal man kunne tale engelsk eller russisk, være mellem 25 og 50 år, højest være 185 cm. høj, være uddannet inden for, og have arbejdet med enten; medicin, biologi eller teknik, samt være ikke-ryger og ved godt helbred.

Ansøgningsfristen er den 5. november og ansøgningsskemaet skal sendes til ESA. Til det forrige eksperiment modtog ESA 5.600 ansøgninger.

Om en uge lukker det analoge sendenet og i den forbindelse skal man have en fladskærm, der kan håndtere de nye digitale signaler, eller en ekstern boks, der kan modtage dem.

Hos Syddansk Universitet vurderer forbrugerforsker Jeppe Trolle Linnet, at mænd i disse tider udnytter, at kvinder typisk ved mindre om det tekniske i sagen, til at få en fladskærm ind i hjemmet.

Jeppe Trolle Linnet til 24timer skrev:

I og med at konen formentlig ved endnu mindre end manden, kan det lige nu lade sig gøre at overbevise hende om, at et nyt fjernsyn er nødvendigt, hvis hun skal kunne se ‘Forbrydelsen’ på søndag.

Hos NASA har man i længere tid kendt til galaksehoben JKCS041, som man har observeret med infrarøde og optiske teleskoper. Man har vidst, den var langt væk, og dermed meget gammel, men først nu har man præcist fået fastslået alderen; 10,2 milliarder år.

Det er sket ved at anvende data fra NASAs Chandra-teleskop, der observerer røntgenstråling, sammen med de oprindelige data. Det gør galaksehoben til den ældst kendte.

Astronomer mener, at hoben er på grænsen af, hvad der er muligt, idet de ikke mener, der kan være dannet galaksehobe meget tidligere.

Stefano Andreon fra det nationale institut for astofysik i Milano skrev:

This object is close to the distance limit expected for a galaxy cluster. We don’t think gravity can work fast enough to make galaxy clusters much earlier.