Umiddelbart i forlængelse af den seneste opdateringsrunde af Microsofts produkter, der sker hver den anden tirsdag i måneden, har flere Windows-brugere oplevet, at Windows går i sort.
Fejlen viser sig lige efter, brugeren har logget på, hvor der blot vises en blank sort skærm, og der sker så ikke mere. Det har været ude, at problemet med den sorte skærm skyldes en fejl i en sikerhedsopdatering, og firmaet Prevx, der er specialister i it-sikkerhed, har sågar en mulig løsning.
Ifølge Prevx bunder problemet i en ændring af nogle rettigheder i registreringsdatabasen, som fjerner adgang til områder, nogle programmer skal bruge. De har efterfølgende lavet et fix, der skulle rette denne fejl.
Hos Microsoft afviser man dog, at de seneste sikkerhedsrettelser har noget med sagen at gøre. De er ikke 100 % sikre på, hvad det ellers er, som udløser fejlen, da ingen har indrapporteret fejlen direkte til dem. De peger dog på, at flere udgaver af malware kan have den effekt, som flere brugere har beskrevet.