En af de mest efterspurgte nye funktioner til Googles Chrome browser er nu blevet frigivet for alle Chrome-brugere, Chrome Extensions (udvidelser).

En af de funktioner, der har været en stor succes for en browser som Firefox, er muligheden for at udvide funktionaliteten ved hjælp af udvidelser. Hos Google oplyste man tidligt, at dette også ville komme til Chrome, og i den seneste tid har udviklere kunnet eksperimentere med udvidelser.

Nu mener man, at implementeringen er blevet så moden, at alle brugere kan prøve funktionen, der også er blevet implementeret i den netop frigivne beta-udgave af Chrome til Linux, men ikke til OS X.

Udviklere af udvidelserne har været i gang et stykke tid, således er der allerede nu godt 300 udvidelser klar til download.

En lang række lande er for tiden i gang med at udarbejde en ny handelsaftale kaldet ACTA (Anti-Counterfeiting Trade Agreement) der, som navnet antyder, har fokus på at mindske udbredelsen af kopiprodukter.

Samtalerne om aftalen er sket for lukkede døre, og generelt er der sluppet meget lidt ud om, hvad den kommer til at omfatte. Enkelte dokumenter er lækket, og de indikerer, at der kan blive tale om indførelsen af meget strammere regler for brugere af internettet.

Netop disse stramninger skulle efter oplysninger fra James Love, direktør for borgerrettighedsorganisationen Knowledge Ecology International, være med til, at aftalen holdes så hemmelig. Ron Kirk, som er USA’s repræsentant i forhandlingerne om aftalen, har angiveligt fortalt Love, at de er bange for, aftalen vil falde til jorden, hvis alle detaljer var kendte, fordi den så ville møde for stor modstand.

Ron Kirk til James Love skrev:

The reason we can’t make it public is people would walk away from the table.

Efter at have eksisteret til Windows i over et år og allerede være udkommet i flere versioner, er den første officielle beta-udgave nu klar til både Linux og OS X.

Udviklerne har for begge udgaver gået efter at give den samme oplevelse med brug af browseren, som man finder i Chrome til Windows. Der er dog visse mangler, der vil blive implementeret senere.

Til trods for manglerne er det også blevet til tilføjelser, der ikke er at finde i Windows-udgaven. Til OS X er der således tilføjet 73.804 linjer Mac-specifik kode. Disse dækker blandt andet over integration til OS X’ indbyggede sandkasse-system.

På Linux-udgaven er der sørget for integration til GTK-temaer, ligesom opdateringer håndteres af den indbyggede opdateringsmekanisme i operativsystemet.

Linux-udgaven kan hentes her, og OS X-versionen finder du her.

I foråret kunne Universal Music sammen med Google oplyse, at de ville lancere en ny hjemmeside, der skulle være omdrejningspunktet for de mange musikvideoer, der er at finde på YouTube.

I nat blev hjemmesiden VEVO så lanceret. VEVO er ejet af Universal Music Group, Sony Music Entertainment og Abu Dhabi Media Company. Der er også lavet aftaler med EMI Music, ligesom der forhandles med Warner Music.

Formålet bag VEVO er primært at få en del af de reklameindtægter, som ellers går til YouTube og lignende tjenester. Videoerne bliver stadig hostet på YouTube og afspilles i deres afspiller på VEVO.

Rio Careff, administrerende direktør i VEVO, estimerer, at de vil have 30.000 musikvideoer på deres site inden udgangen af året. Tjenesten vil i første omgang kun være tilgængelig i USA og Canada.

Da de første harddiskproducenter begyndte at lave SSD’er, holdte Seagate igen, men i november meddelte de, at de ville gå i gang med at lave SSD’er til storage-løsninger.

I dag lancerer Seagate deres første SSD til løskøb, i første omgang er den tiltænkt servere. SSD’en har fået navnet Pulsar og er lavet i SLC-teknologi (Single Level Cell), der skal sikre en høj ydelse.

Specifikationerne understøtter dette, idet Seagate oplyser, at Pulsar kan levere 240 MB/sek og 30.000 IOPS ved læsning og 200 MB/sek. samt 25.000 IOPS ved skrivning.

Pulsar vil i første omgang komme i udgaver på henholdsvis 50 GB, 100 GB og 200 GB og til en endnu uoplyst pris. Yderligere oplysninger kan læses her.

For næsten halvandet år siden kunne Virgin Galactic fremvise den første halvdel af deres nye rumeventyr, WhiteKnightTwo (WKT), og nu har de netop fremvist rumskibet som WKT skal løfte; SpaceShipTwo (SST).

Det nye rumskib blev fremvist hængende under WKT ved en event i går, hvor Richard Branson ikke tøver med at kalde SST kunst. Han mener desuden, at det er et vigtigt skridt mod kommerciel rumfart.

SST vil kunne rumme seks passagerer, der for en pris på ca. 100.000 dollars pr. mand kan komme op i de over 100 kilometers højde, der skal til, for at kunne sige, man har været ude i rummet.

I forbindelse med fremvisningen fik rumskibet sit officielle nye navn Virgin Space Ship (VSS) Enterprise. Scaled Composites, der har lavet både WKT og SST, vil i den nærmeste tid foretage de sidste finpudsninger, så rumskibet kan komme i gang med sine første testflyvninger.

For de fleste er Google lig med søgning, og det skal, hvis det står til Google, nu cementeres yderligere.

For de fleste, der benytter en af Googles søgetjenester, er det sket fra en computer, men Google mener, at dette vil ændre sig, således at søgninger oftere og oftere vil komme fra mobile enheder, især fra smartphones.

Samtidig med at smartphones bliver stadig billigere og kraftigere, så er kraftige datacentre med store “skyer” også ved at blive almindelige, ligesom det er blevet nemmere at komme online trådløst. Disse forhold vil Google udnytte til at tilbyde søgning via tale, lokation og syn.

Google har tilbudt søgning via tale i et lille års tid, via et program der omsætter et talt spørgsmål til en søgning. Talen streames direkte til et datacenter, hvor det bliver bearbejdet, og søgeresultatet returneres.

Søgning via lokation kan ske i Google Maps. I kommende versioner af softwaren kan man nøjes med at holde sin finger et sted på kortet et par sekunder, hvorefter Google finder 10 mulige interessepunkter.

Søgning via syn er et nyt program fra Google, som de kalder Google Goggles. Ved at tage et billede med kameraet i en mobiltelefon, sendes billedet til Google. Genkendes billedet, sendes et svar tilbage med en beskrivelse af, hvad der er på billedet. P.t. kan Google Goggles hentes til Android 1.6 og er bedst til at genkende kendte lokationer, kunst og diverse produkter.

Du kan se en demonstrationsvideo af Google Goggles herunder.

Så skete det, som mange har gået og ventet på, JavaScript er blevet godkendt i version 5. Godkendelsen skete efter en afstemning i ECMA, der håndterer standarderne for bl.a. JavaScript, ActionScript og JScript.

I alt var der 19 stemmer for og kun 2 imod den nye standard, der har været under udarbejdelse i lang tid. De to medlemmer, der stemte imod, var henholdsvis IBM og Intel. IBM mener ikke, håndteringen af decimaltal sker præcist nok, og Intel nåede ikke at undersøge, om den nye version vil give problemer med intellektuelle rettigheder.

Blandt de nye ting i JavaScript5 kan nævnes, at JSON nu er en del af standarden og muligheden for at angive “user strict”, som sikrer, at fortolkeren ikke eksekverer “dårlig” kode, hvor f.eks. variabler ikke er erklæret.

ECMA vil nu indsende standarden til ISO for godkendelse der.

Der findes flere forskellige muligheder, når valget kommer til, hvilken DNS-server man vil bruge. Det kan f.eks. være den fra sin internetudbyder eller en af de frit tilgængelige servere på internettet.

Blandt sidstnævnte finder man OpenDNS og senest også Google DNS, men hvilken af disse skal man vælge at bruge. En vigtig parameter er hastigheden, og nu er der kommet et testprogram, som undersøger, hvilken server der er hurtigst fra det sted, man er koblet på nettet.

Programmet hedder Namebench og findes i en udgave til både Windows, Linux og OS X. Det er udviklet af en medarbejder hos Google, som et 20 %-projekt og kan findes her. Programmet er gratis og open source.

Kunstige sorte huller er nok noget, de fleste tænker på i forbindelse med LHC (Large Hadron Collider), men i et laboratorium i Japan er det lykkedes at skabe dele af et sort hul.

Der er ikke tale om selve det sorte hul, men om et af de produkter, som et sort hul skaber, røntgenstråling. Sorte huller er svære at observere, men en af måderne at opdage dem på, er ved at måle for en speciel form for røntgenstråling.

Det er lykkedes forskerne at skabe den samme type stråling her på Jorden ved hjælp af kraftige lasere. Ved at rette 12 lasere mod en lille skal af plastik, kan de skabe en plasma, som afgiver den ønskede røntgenstråling. Laserne leverer, hvad der svarer til 3 milliarder watt energi på den mikrometer store kugle i en brøkdel af et sekund.

Forskerne håber, at de med eksperimentet kan levere et værktøj til astronomer, så de med tiden kan få verificeret nogle af de målinger og teorier, de har omkring sorte huller.