Google er en meget teknologitung virksomhed, der bygger på medarbejdere med en høj faglig kunnen. For at stimulere udviklingen af elever med naturvidenskabelige interesser har de valgt at forære 3.000 computere væk til i alt 600 skoler i USA – altså fem til hver skole.

Computerne bliver foræret til de mange skoler med det ene krav, at to gives til de to bedste mandlige matematikstuderende og to til de to bedste kvindelige matematikstuderende på skolen. Den sidste computer skal gives til den ansvarlig for enten den matematiske eller videnskabelige undervisning på skolen.

Skolerne er blevet udvalgt blandt 1.000 skoler ud fra, at de bl.a. har været med til at gøre en forskel for deres studerende i det lokalområde, de er placeret.

De udvalgte personer vil modtage en 15″ Lenovo-bærbar sammen med en Google-rygsæk inden udgangen af februar.

Højhastighedskomiteen, der i går mente, at et statsligt fibernet er en dårlig idé, ser slet ikke grund til at anbefale fiber som fremtidens kommunikationsform.

Komiteen har kigget på, hvilken infrastruktur Danmark bør satse på frem til år 2020, og her går de direkte mod en anbefaling, som analysehuset Gartner kom med i oktober sidste år.

I rapporten, som Højhastighedskomiteen selv havde bestilt, konkluderer Gartner, at man i 2020 vil have behov for bredbåndshastigheder på 1 gigabit, og det eneste medie, der kan levere dette, er fiber. Rapporten slår yderligere fast, at hurtigt bredbånd vil fremme innovation.

Komiteen mener man skal satse længere tid på eksisterende infrastruktur, og at det bør være indholdsudbyderne, som skal fremme behovet for bredbånd og ikke omvendt, som Gartner mener.

For Forbrugerrådet er man sure på komiteens konklusioner og mener, at de klart tager hensyn til branchen og ikke forbrugerne.

Martin Salomon, økonom hos Forbrugerrådet til CW skrev:

Konklusionerne bærer præg af, at man vil udnytte de teknologier og investeringer, der er der nu og dermed malke forbrugerne så langt, som det er muligt [..] Det er et kerneeksempel på, at det er branche- og ikke samfunds- og udkantsområdeinteresser, der har ligget forrest, da man lavede rapporten.

Står det til AMD/ATI, så er det tid til at langt flere end de hidtil 2 millioner købere af Radeon HD 57xx-, 58xx- og 59xx-kort skal nyde godt af mulighederne i DirectX 11.

Det skal ske med introduktionen af grafikkortet ATI Radeon HD 5670, som henvender sig til mainstream-markedet med en pris på 100 dollars for et kort med 512 MB RAM.

Markedet for grafikkort til maksimalt 100 dollars er meget vigtigt at komme ind på, idet dette segment udgør to tredjedele af det samlede grafikkort-marked. AMD håber med det nye kort, samt to endnu billigere serier, Radeon HD 55xx og Radeon HD 54xx, der udkommer senere, at fordoble antallet af solgte GPU’er i 5xxx-serien inden for de kommende måneder.

Det nye grafikkort indeholder 627 mio. transistorer mod 2,15 mia. i flagskibet Radeon HD 5870. De er fordelt på 400 stream-processorer, 20 teksturenheder og 8 ROP’s. Med det markant lavere antal transistorer er energiforbruget også meget lavere, kun 61 watt under belastning, og 14 watt når det ikke laver 3D-beregninger.

Efter en periode med dalende salgstal og tilmed en negativ udvikling i antallet af solgte computere har tallet det seneste halve år været stigende. De nyeste salgstal fra Gartner for 4.-kvartal 2009 viser således en kraftig stigning på 22,1 % i forhold til samme periode sidste år, til over 90 millioner computere.

De nye tal tager Gartner som et tegn på, at den økonomiske krise er ved at lette på pc-markedet, men ikke alt er sort og hvidt. Tallene dækker over en kraftig stigning i salget af billigere computere, som f.eks. netbooks, på markedet for bærbare computere.

Dykker man lidt ned i tallene, så kan det ses, at USA står for en stor del af stigningen, da salget her er steget med 26,5 %, hvorimod det i EMEA (Europe-Middle East-Africa) blot er steget med 3,6 %.

Blandt producenterne indtager HP førstepladsen i det globale salg efterfulgt af Acer, der har oplevet en enorm fremgang på 48,4 % i det forgangne kvartal sammenlignet med samme periode året før. Dell har derimod skuffet og ligger langt under gennemsnittet med en stigning på blot 5,5 %.

Endnu imens chokket over jordskælvskatastrofen på Haiti stadig er frisk, er it-kriminelle allerede begyndt at udnytte den til at berige sig selv.

Taktikken er ikke ny og er set før i forbindelse med andre katastrofer. Denne gang dukker svindlen op, hvis man søger om informationer om jordskælvet, ved at komme frem i søgeresultaterne som en side, hvor man kan donere penge til de katastroferamte.

Det er ikke selve donationen, der snydes med, for så langt kommer man slet ikke. Vælger man at trykke på linket, bliver man præsenteret med en advarsel om, at ens computer er inficeret med vira, og det anbefales at installere et program til at fjerne truslen.

Ifølge F-Secure er der tale om fup, med det formål at få installeret malware på computeren. Det nævnes ikke, hvilke funktioner den skadelige software har, men at det kan detekteres med de seneste signaturfiler til deres antivirussoftware.

Hos YouTube har man i den seneste tid spurgt sine brugere, hvad de godt kunne tænke sig at se af forbedringer på den populære videodelingstjeneste.

Det har ført til flere hundrede forslag, som andre kan stemme på, således at de kan blive sorteret efter popularitet. Forslagene vil være en af flere kilder til, hvad de selv kalder en “forårsrengøring” af sitet.

Der bliver ikke oplyst mange detaljer om, hvilke ændringer rengøringen vil medføre, men det nævnes, at man vil arbejde på at gøre brugeroplevelsen mere konsistent over hele hjemmesiden og rette en række funktioner, som ikke har fungeret særlig godt.

Ser man på de brugerindsendte forslag, og hvordan de er stemt op eller ned, så dominerer brugen af HTML5 top 10-listen. Rigtig mange brugere så gerne, at YouTube enten skifter til eller også anvender HTML5 til at vise video.

Vil man være med til at gøre sin indflydelse gældende, så kan man stemme på forslagene eller oprette sit eget, på denne side (kræver en Google-konto).

Google meddelte i går, at de håbede på at kunne indlede et nyt samarbejde med den kinesiske regering, hvor det ikke er nødvendigt at censurere deres søgeside i landet. De truede samtidigt med, at hvis det ikke kunne lade sig gøre, så var de klar til at trække sig ud af landet.

De kinesiske myndigheder har nu udsendt et svar, hvor de helt udelader at kommentere Googles oplæg, men blot konstaterer, at de er imod enhver form for cyberkriminalitet, heriblandt hacking, ligesom de støtter den videre udvikling af internettet.

Ignoreringen af Googles kritik ses som et indirekte svar, at de ikke har nogen intentioner om at ændre på den nuværende censur.

På den kinesiske del af internettet har flere kinesere i nationalistiske vendinger omtalt Googles udmelding som en sejr for Kina og ikke mindst for den lokale søgetjeneste Baidu, der p.t. har 61 % af søgemarkedet i Kina, mod Googles ca. 30 %.

Det er efterhånden flere år siden, det første gang blev foreslået, at staten skulle opbygge et landsdækkende fibernet med baggrund i, at det ville fremme Danmarks plads på den teknologiske rangstige.

Senest har partier som DF og Socialdemokraterne vist interesse for idéen, men nu afvises den af Højhastighedskomiteen, som synes, det vil være en dårlig idé.

Begrundelsen fra komiteen er, at det vil stikke en kæp i hjulet på eksisterende fiberudrulning og skade konkurrencen.

Højhastighedskomiteen skrev:

Komiteen finder som udgangspunkt, at det bør undgås at investere offentlige midler direkte i infrastruktur, idet dette vil have en skadelig virkning for konkurrencen på markedet og negativt påvirke incitamenterne hos markedets aktører til, på kommercielle vilkår, at foretage de nødvendige investeringer.

Ifølge ComON, der har snakket med formand for komiteen, Erik Bonnerup, så vil det være mere relevant at udvikle indhold til fibernettet, som allerede er ved at blive bygget op.

Højhastighedskomiteen vil senere i dag udgive en rapport, hvori de kommer med forslag og idéer til, hvordan Danmark kan blive et bedre land på it-området.

Hos Berlingske Media har man netop besluttet, at de op mod 2.850 ansatte ikke længere skal benytte Microsofts officepakke. I stedet har koncernen valgt at satse på en løsning fra Google.

Alle brugerne vil i løbet af de næste måneder skifte til Google Apps, der bl.a. indeholder Gmail, Google Docs, Google Calendar og Google Talk. Det betyder, at alt arbejdet, der tidligere blev lavet lokalt i officepakken, nu laves via browseren i Googles sky.

Det bliver også hos Google, at alle dokumenter og mail fremover vil blive gemt. Det giver bl.a. medarbejderne den fordel, at de nu får langt mere plads i deres indbakke, hele 25 GB, hvor de nu har 250 MB.

For også at kunne lave noget, skulle der ikke være adgang til internettet, bliver der også installeret OpenOffice.org på computerne. Kun i tilfælde, hvor en unik funktion fra Microsofts officepakke er påkrævet, kan man få lov at beholde Microsofts software.

Årsagen til skiftet er først og fremmest økonomisk, men i en intern mail til medarbejderne, som Version2 er kommet i besiddelse af, fremgår det også, at det vil give højere oppetid. Der står videre, at erfaringer viser, at medarbejdere andre steder er blevet gladere for Googles løsning end Microsofts.

I New Zealand deltog 1.000 personer for nyligt i en undersøgelse, hvor der blandt spørgsmålene blev spurgt, om det var i orden at se porno online, og om det er i orden at hente ulovlige kopier af musik og film online.

Hele 41 % af de adspurgte mente, det var ok at se porno, men kun 18 % synes, det er i orden at hente musik uden at betale for det. For film er tallet endnu lavere, her synes kun 13 %, det er i orden at se dem uden at betale.

Blandt de, der var gift, var det stadig mere moralsk i orden at se porno online uden ægtefællen vidste noget, end at se en film hentet ulovligt, idet 18 % mente, det var ok.

Undersøgelsen viste også, at så snart man så noget fra f.eks. YouTube, der også var copyright på, så var det mere legalt at se det ulovligt. Hele 31 % mente, det var i orden at se ophavsretbeskyttet videomateriale via den populære videotjeneste.