mboost-dp1

Flickr - dweekly

Længe ventet dom gør livet surt for amerikanske patenttrolde

- Via Arstechnica - , redigeret af Pernicious , indsendt af thimon

Den amerikanske højesteret har afgjort, at have en idé og tilføre noget “computer” til den, ikke er nok til at gøre patentet gyldigt.

Afgørelsen faldt i en sag mellem CLS Bank og patentejerne Alice Corp. Samtlige af Alice Corp.s’ krav blev afvist, da retten mente, at konceptet om at bruge en finansiel “mellemmand” til at sikre en transaktion, ikke blev unikt bare fordi en computer var involveret.

Dette er en stor sejr, for dem der er imod softwarepatenter, hvor nogle havde håbet, at dommerne helt ville fjerne den type patenter. Retten mente dog, at softwarepatenter stadig er gyldige, hvis de forbedrer en eksisterende teknologisk proces eller funktionaliteten af selve computeren.

Domstolen lagde vægt på, at “abstrakte” idéer ikke kan patenteres, men kom ikke med nogen beskrivelse af hvad der specifikt kan opfattes som abstrakt.

Clarence Thomas, Dommer skrev:
Both the Bilski invention and Alice’s method are squarely within the realm of ‘abstract ideas’ as we have used that term. We need not labor to delimit the precise contours of the ‘abstract ideas’ category in this case.

I fremtiden er det derfor forventeligt, at konceptet “abstrakt” vil være til diskussion i nye patentretssager, men der vil blive taget udgangspunkt i den netop afsluttede sag.





Gå til bund
Gravatar #1 - fennec
23. jun. 2014 09:10
ja ja... Det er da et skridt mod bedre tider for software patenter.

Så må man bare håbe at dommerne, som skal diskutere "abstrakt" i de næste sager, er fornuftige nok til at dømme i den rigtige retning.
Gravatar #2 - CBM
23. jun. 2014 09:16
Desværre så kan "smørelse" sikkert fra gang til gang påvirke definitionen af "abstrakt" i de enkelte sager fermover.
Gravatar #3 - vooze
23. jun. 2014 09:35
Så kunne de lige fjerne den her, når de nu var i gang.
http://www.nydailynews.com/news/national/amazon-pa...
Gravatar #4 - Remmerboy
23. jun. 2014 13:19
gad vide om slide-to-unlock kan komme for retten
Gravatar #5 - RobertL
23. jun. 2014 22:41
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=abstrakt skrev:

Abstrakt = forhold eller begreb som er tænkt eller uhåndgribeligt


Det var da mærkeligt at dommeren ikke kunne komme med nogen beskrivelse af hvad der specifikt kan være abstrakt, hva' ?
Gravatar #6 - Decipher
24. jun. 2014 07:32
RobertL (5) skrev:
http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=abstrakt skrev:

Abstrakt = forhold eller begreb som er tænkt eller uhåndgribeligt


Det var da mærkeligt at dommeren ikke kunne komme med nogen beskrivelse af hvad der specifikt kan være abstrakt, hva' ?


Nej, det er overhovedet ikke mærkeligt. Det er helt normalt at dommere lader ting stå åbne, som mest hensigtsmæssigt kan blive fastlagt lidt ad gangen i fremtidig domspraksis.
Gravatar #7 - RobertL
25. jun. 2014 10:09
Ja, det var jo også det jeg skrev, så hva' brokker du dig egentlig over :)
Gravatar #8 - kellnerSvendsen
25. jun. 2014 10:53
Remmerboy (4) skrev:
gad vide om slide-to-unlock kan komme for retten


http://www.sloyd-detaljer.no/images/product/2576_0...
Gå til top

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret Bruger Login